Som bekendt er jeg en stor elsker, og nogle vil endda sige kender, af americana såsom hiphop, the simpsons og wrestling. Derfor vil det næppe komme som nogen overraskelse, at jeg også elsker American Idol; talentshowet der er en opdateret version af Showtime At The Apollo, hvor unge gennem konkurrencekaraoke forsøger at skabe sig en karriere i musikindustrien. Det har virket for Kelly Clarkson, Chris Daughtry, Fantasia, Adam Lambert og Jordin Sparks. I Danmark har samme koncept eller variationer deraf virket for, well Julie Berthelsen really.

Ikke desto mindre er X Factor herhjemme altid en bragende seersucces. Efterhånden er programmet, hvor amerikanerne virkelig udlever the American Dream (no Dusty Rhodes) og rækker ud mod stjernerne blevet en integreret del af dansk jantekultur, så man dagen efter finalen kan læse i avisen, hvor galt det vil gå for vinderne.

Hvorom alting er, så takkede jeg ja til tjansen som Gaffas udsendte til årets X Factor finale. Mest for the lulz, men også for at vise at jeg kan skrive om andet end hiphop. Det blev til en større reportager om finalen med delkonklusioner som “Det fængende vandt over det fængslende, da teenage-duoen Anthony Jasmin sejrede i en næsten hemmelig finale” samt et lille interview med vinderne, hvor jeg spørger, hvorfor Anthony ikke spillede mere på, at han ligner Drake. Nåja, og så mødte jeg Lucy – hun er ret forventligt en rigtig flink earthling.