Kølig Kaj er tilbage med oldgammel demo // Koolbandi er ude med spritny single


Kølig Kaj aka Koolbandi fyrer lige op for en burner til det næstsidste Aarhus Took It sammen med Lars Park.

I morgen den 6. september står Kølig Kaj på scenen som en del af dansk raps 25 års jubilæum i Tivoli. Han har haft en noget kaotisk og småkontroversiel karriere under det navn. For han startede i den dybe jyske hiphopundergrund og pludselig vandt han Dansk Melodi Grand Prix. Efter et enkelt album med den på en gang rammende og ironiske titel “Solgt Ud” fra 1997 forsvandt han igen tilbage i undergrunden og genopstod som Koolbandi i gruppen Challbandiez, der huserede til landets jams med syrede shows, men aldrig rigtig fik udgivet noget menigmand kunne få fat i.

Nu er der imidlertid nyt på to fronter fra Kølig Kaj/Koolbandi. Dels har RapSpot i deres DemoSpot fundet Kølig Kaj demoen “2 Can Kaffe” frem (og i øvrigt en fejende flot prodversion af “Kølig Kaj og Konen”). Dels har Kool Bandi lige udgivet singlen “Vil du være min”, en rappet kontaktannonce til Medina med ønske om at få hende som en slags sugar mamma. Begge dele er bestemt et lyt værd, ligesom det kan anbefales at smutte i Tivoli i morgen og høre Kølig Kaj (backet op af DJ FMD) og alle de andre til dansk raps 25 års jubilæumskoncerten.

Køb “Vil du være min” på iTunes og se videoen nedenfor…

En tanke om “Kølig Kaj er tilbage med oldgammel demo // Koolbandi er ude med spritny single”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *