DR3 tager tråden op fra DR2, hvor de, i stedet for at købe rettighederne til at sende noget ordentlig wresling, i stedet vælger at se det som et kuriosum man kan lave skøre docusoaps og langhårede dokumentarer om. Det er Thomas Skov fra DRMama – et webbaseret nicheprodukt cirka ingen så – der lader sit talent flyde ud i massemedierne i det navnkundige program “Thomas Skovs Sportsprogram” der vel mere lyder som en arbejdstitel end en reel programserie.
Her er han så kommet til wrestling, og det viser sig faktisk at han, når han allierer sig med den langt mindre usympatiske Sigurd fra Taxaquiz, får et hæderligt program ud af ideen. De formår i hvert fald sammen at begå, hvad Shitney Lee aldrig klarede, nemlig at gennemføre en rigtig wrestling kamp.
Programmmet kan ses i fjerneren, og det kan også ses på DR’s hjemmeside, men af en eller anden grund der antyder at DR på ingen måde er interesseret i at lade deres materiale gå viral kan man ikke embedde det på sin side. Flot.
I øvrigt er der wrestling i weekenden både i Randers og på Falster, hvor de gode gamle helte Tatanka og Doink The Clown kommer til byen. Se mere om det på www.danskprowrestling.dk.