When the east is in the house, oh my god, DANGER! Hvem nikker ikke nakken til Blahzay Blahzay 90-klassikeren. Jeg blev alligevel lidt overrasket over, at finde ud af, jeg selv er med i gruppen.
Nikolistik, vel nok Danmarks største DJ Premier-fanatiker, stødte – sikkert i en søgning efter Premier-produktioner – på et nummer med Blahzay Blahzay på Youtube. Folk lægger tit musiknumre op med bare et billede, da det gør det nemt at dele musiknumre, som der ikke hører video til. Men i stedet for et billede af Outloud og PF Cuttin er der et billede af…mig?!
Tjek nummeret her:
Billedet er i virkeligheden af Big Stricklin fra EMC og mig. Det er taget af Ann Noyd til Aarhus Took It, mens jeg er ved at spise en sandwich. På linselus har det titlen “Blahzay Blahzay” sikkert på grund af hvor sort Strick er og hvor bleg jeg er. Min ven JNS påpegede at billedet også er profilbillede på Last.fm og derfor kommer ret højt oppe i Google-søgninger. Føj til, at de færreste kan huske præcis hvordan Blahzay Blahzay ser ud, og vupti – så var jeg sgu lige med i gruppen.