Forud for koncerten med Black Star, i øvrigt den første af sin slags i det her lille land, var der en del ævl og kævl om hvordan man dog kunne finde på at tage så uhyrlig en pris som 450 kroner. Til det kan vel blot siges, at det er ren efterspørgsel og ikke mindst udbud eftersom især Mos Def kender sin pris. Han turnerer stort set aldrig, gennemfører endnu sjældnere sine koncerter, og der er altid muligheden for han lige får tilbudt en Hollywood blockbuster i stedet.

Jeg vovede pelsen og købte mig en billetto, og ankom i hiphop-tid til 3. nummer, hvilket var en eminent version af den boombaptiske “Definition” efterfulgt af en sjælfuld udgave af “REDefinition” og således kunne jeg ikke andet end overgive mig til koncerten, der blot blev bedre og bedre. Især selvfølgelig deres fælles numre, hvor “Respiration” (featuring Common der glimrede ved sit fravær, hvilket gjorde Mos og Talib fremførte hans vers til UG) virkelig hamrede igennem i det 2/3-dele fyldte Vega. Det virkede som om Mos Def indtog rollen som chauffør og det var ham der talte mest til crowden og så mest engageret ud, men Talib fik også sin shine med solonumre som “Move Something” og “Get By” samt en alenlang velspyttet a cappella.

Eftersom jeg har fået splinternyt zoomkamera, tænkte jeg at jeg ville fange et par skud, og billederne er blevet rigtig gode. Særligt dem af Mos Def, der stort set altid er et kæmpestort, omvandrende karikeret ansigtsudtryk er sjove at kigge på. Vi taler Jesus-poses, stammedans og luftguitarsoloer så det basker. Desværre var hele koncerten i rødt lys, hvilket gør, at de stort set kun bliver i to nuancer. Men frygt ej, min ven Kenneth Nguyen har afsløret at det betyder, at man kan få nogle rigtig gode sort-hvid billeder ud af det. Det betyder stemningen lidt drejer hen mod klassiske jazz-fotos, og det er jo ikke helt upassende. Så her er Black Star koncerten – the black and white definition…