Einar med damehunden Chester, fotograferet hjemme ved sig selv

Så var jeg så heldig, at få lov, at anmelde MC Einar-biografien til Rapspot.dk. (læs anmeldelsen her). Det har affødt spændende diskussioner om, hvor hiphop Einar egentlig var, og hvor vigtigt det egentlig er, om han var det? Det er jo superglædeligt, men som jeg også skriver i anmeldelse, fylder hophop-delen ikke voldsomt meget, da det i meget højere grad er en slags terapi-projekt, på hvor han grubler over, hvorfor det egentlig gik ham som det gik. På rejsen derhen kommer han rundt en fantastisk masse emner, blandt andet passionen for fotografi, hvilket mindede mig om dengang jeg selv var hjemme hos Einar, og skulle interviewe ham til DUBCNN’s “julenummer”. (læs interviewet her). Vi havde allerede besluttet af Kaos skulle tegne en tegning, men for at han kunne have noget at tegne ud fra tog jeg en stribe billeder af Einar, der beredvilligt poserede og instruerede.

Hvad angår hiphop-bøger, synes jeg det er skægt, at Einar er den blot anden i rækken af selvbiografier skrevet af danske rappere. Den første var af L:Ron:Harald, der ligesom hr. Enemark, skrev under sit borgerlige navn, Lars Jensen, om det psykiatriske system i “Patient”. Jeg ved ikke om det er symptomatisk for den opfattelse, der er i hiphop herhjemme som både lidt fladpandet, der gør at forlagene ikke står i kø, for at omsætte flow til bog. Men jeg synes godt, at flere danske rappere kunne klappe sig selv på skulderen, og synes at alene deres rapmeritter er rigeligt til biobog, sådan som fx Gatas Parlament har gjort i Norge og Ken har gjort i Sverige. Ville I ikke elske at læse en bog om Malk De Koijn, Per Vers eller LOC?