Jeg elsker Allan Olsen, og rater “Taberens Søn” som et af de bedst rimede og rappede numre på dansk nogensinde. Jeg synes også Johhny Madsen er okay, og kan næsten holde Lars Lilholt ud. Derfor blev jeg superglad, da jeg så DR2 viste en dokumentar om Daltons comeback (Dalton er sådan en slags supergruppe, ligesom Selvmord og La Coka Nostra – bare sejere). Den kan virkelig anbefales, især for passagerne hvor bølgerne går højt. Nå, men jeg ville finde et klip fra udsendelsen og faldt i stedet over dette, hvor Allan Olsen øser ud af sin enorme visdom. Bemærk også hvordan han bryder den fjerde væg og stirrer direkte på seeren Gøg & Gokke-style efter sin orakel-agtige udladning.
En tanke om “Allan Olsen vs Arthur Schopenhauer”