I 2003 blev jeg af omveje jeg desværre ikke kan huske kontaktet af amerikanske Mugshot Magazine. Modsat hvad man skulle tro, var det ikke et blad med forbryderbilleder (sådan et er der dog senere kommet – med samme navn), men derimod et hiphop-magasin, der havde lidt anderledes vinkler på historierne end de store, kedelige. Fx skrev de om en cricketclub i Compton, breackdancere uden ben, og det var samtidig første sted jeg læste om old school hiphop rundvisningen i New York ved navn Hush Tours.
De fokuserede også på udenlandsk hiphop, og ville gerne have en artikel om Danmark, primært tror jeg ansporet af Jesper Skoubøllings fede billeder. Ham der skulle skrive den, havde dog enten ikke afleveret eller fået artiklen afvist. Så derfor fik jeg tilbudet om at gøre det på en weekend. De blev superglade for resultatet og sendte mig en masse blade og en XXXL t-shirt for tjansen. Artiklen er selvfølgelig præget af tidspres og senere har jeg skulle høre en del om mere eller mindre åbenlyse udeladelser. Jeg synes dog selv den giver et ret hurtigt overblik samtidig med en del af den selvironi, vi vel også ynder at smykke os med herhjemme. Den kan læses ved at klikke her: The State of Hip Hop in the Kingdom of Denmark.