Først vil jeg gerne sige hvil i fred til en af hiphoppens mest ikoniske stemmer, og generelt soundtracket til mit liv som hiphopper. GURU døde efter alt at dømme den 19. april, 47 år gammel. Jeg har været heldig nok til at opleve GURU en håndfuld gange: med Gang Starr i Vega i ’99, som soloartist i Voxhall i ’03, i Vega i ’05 og i Amager Bio i ’06. Det vil sige, at jeg også har set ”Superproducer” Solar en del gange. Og det er altså ikke den fantastiske franske rapper fra Le Bien Le Mal der er tale om. Det er om nogen ham, der er kommet i fokus efter GURU’s død, da han i hele sygdomsforløbet, og også efter GURU’s bortgang har været den eneste kilde til information om GURU. Derfor, og fordi der kan gå længe før vi hører andet, har jeg valgt at lave en oversigt over hvad vi ved. I er velkomne til at føje til, og nogen af jer ved jo mere end mig, så bær over med de helt indlysende facts…
Vi hørte første gang om GURU’s sygdom i marts, og kort tid efter at han skulle være i bedring. Det er ikke sikkert at nogen af de to nyheder, der beskriver koma og en hjerteoperation er faktuelle, GURU har efter alt at dømme være indlagt i længere tid.
I forløbet kommer GURU’s nevø på banen, og fortæller i en lang youtube video, hvordan Solar holder resten af familien væk fra GURU. Dette benægter Solar, blandt andet på Hot97, hvor Cipha Soundz og Rosenberg interviewer ham. I går offentliggør Yo Promotions som er Solars pr-bureau så at GURU er gået bort, angiveligt på grund af cancer. Samtidig offentliggører de et afskedsbrev fra GURU, som stadig kan læses i fuld længde.
Det er sådan set alt hvad der er af facts foreløbig, men det bør bemærkes at Solar i hele forløbet har udsendt meddelelser både i eget navn og GURU’s navn. Fx her på sin egen Twitter og her på GURU’s twitter, blandt andet tweets, hvor GURU søger Dj’s til en verdensturné angiveligt mens han er indlagt. Desuden påpeger Freddie Foxxx sammen med blandt andet Just Blaze og Ice-T at GURU ikke har skrevet afskedsbrevet.
Men hvorfor har Solar så overtaget GURU’s liv og død?
For det første er det for os Gang Starr fans nok vigtigt at indse, GURU og Premier havde et anstrengt forhold uden Solar behøver at spinne det værre. GURU har også mens Gang Starr eksisteret langet ud efter den megen – berettiget – opmærksomhed Premier fik. I forbindelse med anmeldelsen af “Moment of truth” delte Hip Hop Connection noget usædvanlige karaktergivningen op og gav Premier 5 for produktion og GURU 2 for rap. I et andet tilfælde skrev The Source – fejlagtigt – at Premier og ikke GURU havde produceret Bahamadias Total Wreck. Begge gange skrev GURU lange vrede breve til bladene om sit eget værd. Det er samtidig også sandt at GURU selv startede Gang Starr og først senere hookede op med Premier, hvilket igen kan være genstand for en del forståelig jalousi.
Men efter GURU hookede op med Solar til sine soloprojekter, har der fra GURU’s side været en massiv uvilje mod overhovedet at nævne Premier, til trods for Premier på sit radioprogram har rakt hånden ud i forhold til nyt samarbejde. Hvad Solar har gjort beskrives bedst i denne artikel fra DJPremierblog. Denne side er ikke skrevet eller styret af Premier og ligeledes er Premierblog på Twitter heller ikke officiel, men ikke desto mindre ”Premier approved”.
Heri beskrives det hvordan Solar angiveligt skulle have reddet GURU fra et alkoholmisbrug (der er blevet dokumenteret både i interviews og levende live herhjemme), og indruleret ham heftigt i 5 Percenter Nation of Gods and Earth religionen, som er en fængsels/street udgave af Islam, mange rappere især i 90’erne bekendte sig til.
Blandingen af religion og alkoholafvænning er bestemt ikke ny, og vi kender jo allesammen eksemplet George W Bush, der efter han blev tørlagt og født-igen-kristen fik et temmelig fundamentalistisk forhold til kristendom. Det er meget muligt noget lignende har gjort sig gældende her. Mens vi er i gang med konspirationsteorierne er der også et rygte om Solar og GURU var kærester, hvilket ikke rigtig bekræftes af andet end deres tætte venskab, og man kan med en vis ret også sige det er sagen uvedkommende. Et andet aspekt, som illuminati-teoretikere vil elske, er at GURU’s far, den første sorte dommer i Boston eftersigende er Free Mason/Frimurer, og det skulle være denne verden Solar ønskede at distancere GURU fra.
Der vil sikkert komme mere frem i løbet af ugen, og jeg tror ikke Premier og Solar undgår et retsligt opgør om Gang Starr navnet. Det er virkelig sørgeligt, at en så fantastisk karriere skulle slutte på denne måde, men på en måde er det endnu mere sørgeligt, hvis Solar’s fabrikerede afskedsbrev får lov at sætte punktum for GURU’s liv.
Da jeg læste brevet, blev jeg godt nok meget overrasket over den vrede til Premier, det er da trods alt ret meget energi at bruge på sit afskedsbrev.
Uanset hvad, så er det et kæmpe tab! Alt hvad Gangstarr har lavet er jo nærmest essensen af Eastcoast hiphop. Min personlige favorit er Daily operation…
Tak for facts, PTA. Har ikke fulgt med i Gang Starr-fejden.
Nu twitter Bumpy Knuckles, at han ikke tror Solar vil frigive Guru’s lig til familien. Det skal man nok ikke lægge for meget i, når man ser på bloggens lødigheden, men Bumpy er ved at være sur. De sidste 6 timer har han skrevet med CAPS LOCK. Løb, Solar, løb!
Synes faktisk at nr. 2 video fra Gurus nevø er endnu mere skræmmende, hvor han fortæller om hans tur til sygehuset, hvor han ikke må komme op og se Guru, fordi Solar og hans kone har skrevet sig ind som værende Gurus bror og søster, og har forbudt andre at besøge ham. Tror ham der Solar får legal problems, med han trækker vel også snart et surt formuleret testamente ud af ærmet, som Guru har underskrevet mens han lå i koma.
http://www.youtube.com/watch?v=4I1aSzzTS1k
http://www.youtube.com/watch?v=-KCJscBWyHw&feature=related
R.I.P. Guru
Det er sgu en skam at Preemo og Guru ikke fik begravet stridsøksen før han gik bort. Det ser bare desværre ud til at alle steder man læser om deres forhold blev desværre forpestet af Solar (MC Solaar burde fandme sue his ass for at misbruge hans navn) og hans “løgne”.
R.I.P Guru:-(
You will be missed!
Fantastisk arbejde PTA!
Solar må være den absolut mest hadede person i hiphop i 10 år!
Det er nu at man for alvor savner Syke til at tage sig af Solar!
Spøg til side, rigtigt godt skrevet, ptas.