Jeg synes alligevel, at jeg har gloet på mange billeder af old school hiphoppere gennem tiden, men det her havde jeg alligevel aldrig set. Er der en ting, der har været sikker som Ama’r i kirken er det at Chief 1 fra Rockers by Choice og Nikolaj Peyk fra MC Einar/Østkyst Hustlers sjældent sås i samme lokale. Det er ikke som om, der ikke har været samarbejde grupperne imellem ellers. DJ Jan fra MC Einar dansede fx i gamle dage med Copenhagen Floor Masters, som Chief 1 og storebror Dee Pee også var med i, og før Østkyst Hustlers blev realitet udgjorde Chief og Jazzy Haz duoen Bossen og Bumsen, men gruppernes fyrtårne, Chief og Peyk, det har jeg ikke lige oplevet.
Ikke desto mindre må de have begravet stridsøsken, hvis der var noget at begrave for de poser stolt ved siden af hverandre, og jeg personligt glæder mig til at komme og se dem når de åbner Fredagsrock i Tivoli den 11. april. Hustlerne var ikke med, da der sidste år var 25. års jubilæumskoncert på Plænen, så dette er vel nærmest en slags efterfest. Desuden spiller Den Sorte Skole, LOC og sågar Allan Olsen og D’Damer også, så det ender måske med at jeg bliver abonnine i år.