Old breaking news: Gísli dater Taylor Swift

Posten med Killer Mike fik mig til at tænke på hans sidste Danmarksbesøg, hvor han rockede Vega solo, spillede en fremragende version af Ric Flair og poserede til dette brandflotte billede sammen med ingen ringere end Gísli; den dansk-islandske-horsens-repræsenterende-nørrebro-reciderende-rapper-med-accent-aigu-over-det-første-i-i-sit-navn.

Samme Gísli vendte i år tilbage til til musikscenen efter et længerevarende vinterhi, og udsendte “GG Mixtape” den 5. december. Hvor GG måske ikke forklarer så meget, er undertitlen “The troubling story about Taylor Swift and me – aka who knew Taylor Swift was in trouble – a heartbreaking story about Love, parties that never end and dinner for two at Taylor Swift’s mansion” noget mere sigende.

Mixtapet er bygget op som et kassettebånd, hvor der på de cirka 40 minutter båndet varer på hver side, udspiller sig et oversensuelt, erotisk drama, hvor Gísli først kurtiserer og siden dater countrypop-pigen Taylor Swift, der som det måske er bekendt, netop har for vane at synge om sine kærester. Det er en lille smule mystisk at lytte til fantasierne om Taylor Swift, specielt hvis man som jeg, betragter hende som lidt af en kedelig sjoller, men når man er kommet ind i universet, er man både fanget og underholdt.

Det meste af mixtapet kan høres på Gíslis Soundcloud, og det er noget med man kan få hele molevitten ved at sende ham en mail. Nedenfor kan I høre “hangingwithmybaby (in relationship heaven)”…

Bonus… Før jeg hørte Gíslis mixtape var det eneste sjove jeg havde oplevet med Taylor Swift, udover da Kanye vandrede ind i hendes prisoverrækkelse, et klip hvor hun efter ligner Ice-T i den der sjollerkrimiserie han medvirker i. Dels er det ret on point efterlignet, dels virker det ikke som om Taylor overhovedet ved Ice-T er rapper. Enjoy.

[audio:http://cbsus99country.files.wordpress.com/2012/04/ice-t.mp3]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *