Somme tider glemmer jeg det nok, fordi det jo trods alt er min gode gamle homie. Men Per Vers er fandme en gudsbenådet, fandenivoldsk, crazy-ass KUNSTNER. I torsdags holdt han studie-koncert i forbindelse med indspilningen af “Knust Kunst” med nogle af landets vildeste musikere; Anders Meinhardt (spiller p.t. med Medina, Johnson etc.) på trommer, Daniel Muschinsky (Nobody Beats The Beats / Sweatshop) på keyboards, Bastian Sjelberg (Nobody Beats The Beats, Gnags) på bas, Jakob Gurevitsch (Ikscheltaschel og mange andre) på guitar, DJ Noize (vildmanden, verdensmesteren) samt Anders Koppel (Savage Rose / Bazaar) på orgel og Benjamin Koppel (slået til ridder af den franske ambassade! :)) på sax.
Sammen med Per flipper de 14 samples fra noget af Danmarks obskureste sangskat (vi snakker alt fra ukendtheder som “Janus og Venner” til Annisette og Carpark North). Indspilningen foregik over tre dag og kulminerede med en livekoncert for et særligt indbudt publikum som jeg var særlig nok til at være en del af. Og det var dejligt, for det var den pureste uforfalskede, fantastiske musikalske oprtur jeg længe har haft. Pladen har lange udsigter, den kommer først efter Per Vers’ næste officielle soloalbum, men glæd jer, glæd jer, GLÆD JER til KNUST KUNST!
PS: eneste snas jeg kan give jer, er social medie-eksperten, Thomas Bigum, der var som altid er hip til den nyeste, sygeste teknologi, og har lavet dette Vine med nummeret “Band-Anna”