Jeg har den store ære, at præsentere endnu en gæsteblog. Denne gang er det musikkenderen Anders Madsen, der giver Roskilde Festivalen konstruktiv kritik. Han har bedt om, at jeg understreger, at indlægget udelukkende er et udtryk for hans personlige holdninger og tanker om Roskilde Festivals musikprogram.

Igen i år har der været meget diskussion om Roskildes Festivals program. Og det vil/skal der måske altid være. Ikke desto mindre synes frustrationen hos festivalens gæster de seneste par år at være blevet større og mere udtalt. Mange efterlyser både bedre hovednavne og en stærkere bredde i programmet.

Musikchef for Roskilde Festival Rikke Øxner fortalte i et interview til Soundvenue i torsdags om nogle af de udfordringer, festivalen kæmper med i forhold til programmet, hvad angår fx økonomi og tilgængeligheden/udvalget af kunstnere på tour.

Det har fået mig til at reflektere over nogle mulige ændringer, som Roskilde kunne overveje for at imødekomme disse udfordringer. Her er derfor mit ydmyge bud på, hvad Roskilde kunne gøre:

Skær ned på antallet af kunstnere i programmet

• Hav færre, men bedre kunstnere
• Start koncertprogrammet senere (og slut det evt. tidligere)
• Frigiv hermed penge til større/mere profilerede navne

Roskildes program er utroligt omfattende, og spørgsmålet er, om det overhovedet er nødvendigt med så mange navne. Lidt klassisk kunne man overveje, om der ikke var en pointe i at satse på kvalitet i stedet for kvantitet – også selvom det sandsynligvis ville gå lidt ud over alsidigheden. Men at man præsenterer færre kunstnere betyder jo ikke nødvendigvis, at man præsenterer færre musikalske udtryksformer. Der ville jo bare være færre koncerter indenfor de enkelte genrer. Til gengæld ville man måske have råd til nogle mere interessante repræsentanter for netop denne type musik.

En mulighed for at skære ned på antallet af kunstnere ville også være at starte koncertprogrammet senere. Hvorfor skal koncerterne på Roskilde starte ved 12-tiden? Langt de fleste festival-gæster har set/hørt musik indtil kl. 2-3 om natten, så hvorfor ikke lade koncerterne starte kl. 14 eller måske sågar kl. 15? Så har alle god tid til at sove, komme i bad og spise eller hygge sig i lejren, inden dagens koncerter starter. Det betyder jo ikke nødvendigvis, at der ikke kan være musik på festivalen. Små, upcoming navne eller fede dj’s kunne jo varme op til eftermiddagens koncerter. Med 2-3 kunstnere færre på de fleste scener hver dag, ville man frigive penge til at booke store/mere profilerede navne.

Formulér og fasthold en klar musikprofil, som meldes ud

• Sørg for at der gode navne indenfor alle genrerne i den definerede profil
• Book hellere mindre, fede navne indenfor profilen end større, der er helt ved siden af
• Foretag fravalg af genrer/kunstnertyper
• Hold så vidt muligt fast i musikprofilen uanset udbuddet af kunstnere

Roskilde mangler for mig at se en klart defineret profil, hvad angår deres musikprogram. Det er helt fint, at man gerne vil profilere sig på primært at være en oplevelse mere end på musikprogrammet. MEN derfor kan man jo godt have en klart defineret musikprofil. Det ene udelukker jo ikke det andet.

Det ville klæde Roskilde at formulere en musikprofil, som man meldte ud og holdt fast ved. En måde at fastholde profilen på ville være altid at sørge for, at der var gode navne indenfor de genrer og stilarter, som var omfattet af profilen. Og hvis ikke man kunne skaffe de helt store navne indenfor genren, så skulle man i stedet satse på at sikre flere mellemstore navne – i stedet for at bruge en stor del af budgettet på et stort hovednavn, der måske falder helt uden for profilen.

Sats på 3-4 genrer

• Vær stærk indenfor disse
• Præsentér både de nye talenter og pionererne

I forlængelse af ovenstående tanker om en klart defineret musikprofil, så tror jeg, at Roskilde ville være godt tjent med at beslutte sig for, hvilke typer musik, man vil satse på. Man kunne med fordel lægge sig fast på nogle hovedgenrer, som skulle definere musikprofilen. Det var så her hovedparten af kræfterne og budgettet i forhold til bookning skulle lægges. Indenfor de valgte hovedgenrer kunne man så satse på både at præsentere de nye talenter og pionererne indenfor genren, og derved ville man have mulighed for at præsentere både gammelt og nyt og appellere til forskellige segmenter.

Der er ingen tvivl om, at et sådan sats på udvalgte genrer ville få nogle musikfans til at udeblive fra festivalen. Men jeg overbevist om, at det også ville tiltrække mange (nye) fans af netop disse genrer, som derfor ville kompensere for de mistede gæster. Samtidig ville det styrke Roskildes musikalske brand ved at skabe en klar forventningshorisont hos festivalgæster, ikke blot i Danmark men også ude i Europa, som ville have en bedre fornemmelse af, hvad de kunne forvente af festivalen. De seneste par år har Roskilde fra år til år appelleret til forskellige segmenter, lidt som booking-vinden blæser. For mig at se så appellerer Roskilde overordnet set lidt til alle, men ikke meget til nogen, sådan som tingene er nu.

Afhold færre koncerter på Orange Scene

• Start senere
• Undgå kunstnere der ikke egner sig til den ”orange feeling”
• Gør de store koncerter unikke

Roskilde har de senere år kæmpet lidt med at finde nok kunstnere, der har den rette størrelse og passer til Orange Scene. Måske fordi der simpelthen er blevet færre af dem, tilgængelighed og fordi mange af dem allerede har spillet på festivalen. En mulig løsning på dette problem kunne være simpelthen at afholde færre koncerter på Orange Scene. Igen kunne man lade programmet på Orange Scene starte senere og måske også slutte tidligere. Måske kunne man nøjes med tre Orange-koncerter pr. dag/aften.

Dette ville samtidig gøre koncerterne på Orange scene (endnu) mere unikke og eksklusive. Samtidig ville man undgå at være tvunget til at præsentere kunstnere, der måske faktisk ikke har status, publikum eller et udtryk, der passer til Orange scene.

Som afrunding vil jeg sige, at det jo slet ikke er sikkert, at Roskilde overhovedet har ønsker om at gå i en retning, som den jeg her foreslår en styrkelse af. Men jeg tror under alle omstændigheder, det ville være godt for festivalen at få sendt et mere klart signal om, hvad Roskilde vil med sit musikprogram. De gjorde det for et par år siden, men de har desværre ikke rigtigt været tro mod dette udsagn.

Hvad kan man forvente af musikken på Roskilde? Dette spørgsmål er for mig at se blevet ganske påtrængende at få besvaret. For Roskilde er altså stadig en musikfestival. Og konkurrencen er ikke blevet mindre, tværtimod! Ikke blot fra nationale festivaler som Northside, men ikke mindst også fra de mange musikfestivaler, der i disse år vokser og skyder op i alle vore nabolande, og som qua bedre information, tilgængelighed, lavere flypriser og leveomkostninger er blevet direkte konkurrenter til Roskilde i et omfang, de ikke har været tidligere.

– Anders Madsen