Apropos politisk hiphop. I forbindelse med Rock The Bells 2010 var jeg til lukningen af den legendariske pladebutik Fat Beats i New York. Her stødte jeg ind et bekendt ansigt, nemlig Immortal Technique.
Jeg var chauffør for ham da han første gang spillede i Danmark i Store Vega og udover han selv og crewet rykkede et fedt show af, var de også pænt opsatte på at komme i byen. Så vidt jeg husker var det dog en hverdag så det eneste vi nåede var at komme på Grillbar i Istedgade, hvor Immortal Technique diskuterede konspirationsteorier med en flok unge groupies. Højdepunktet var da snakken kom ind på hvilke rappere, der var med i Illuminati, og overraskende nok var de sikre på Guru måtte være medlem eftersom hans far var en af de første afroamerikanske dommere i Boston, og hvordan kunne Illuminati tillade det uden at have en finger med i spillet. Nå, han kunne i al fald godt huske mig fra København og poserede til ovenstående fine billede, hvor vi begge laver stonecutter-håndtegn.
Og har du så husket at bekæmpe de siddende magter i dag?
Hvorfor er det at man ligefrem skal bekæmpe de siddende magter? Er det ikke nok at være kritisk og give sine holdninger til kende? Er det ikke nok at man vælger at stemme anderledes næste gang? Og hvad nu hvis man – åhåh – er enige med dem (I’m not)?
the answer’s in the question. fordi det er magthavernes lod at blive bekæmpet, fight the powers that be, kimblim.
At være kritisk og udtrykke denne kritik er jo også en måde at modarbejde magthaverne – eller bekæmpe dem, om man vil.