Rappens James Joyce kommer tilbage til Danmark


Så så man lige mig og Kool Keith.

Så lurede jeg lige, at en af mine gamle helte er på vej til Danmark og spiller på Loppen den 30. maj. Hvis han altså kommer. Jeg er nemlig tidligere blevet brændt af af selvsamme rapper til en koncert på selvsamme spillested, og til SubKult96 og til en koncert i Mejlgade og til et hiphopfestival i Oslo og og og. Nå, men det vigtige er selvfølgelig at håbet er lysegrønt ligesom Dr Octagon’s hud, og hvis bare han er halvt så sej som i denne freestyle med Xzibit går det hele nok.

Kool Keith fik i øvrigt gang i hipsterhysteriet for nylig, da en sammenlignings-quiz mellem den ultramagnetiske bronxske Poppa Large’s rim og den irske stream of consciousness forfatter James Joyce ramte nettet. Hvis du tror du kan kende forskel er du velkommen til at prøve den her.

I’m making up different sandwiches!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *