Der er gang i CM Punk for tiden. Ikke bare rygtedes han at skulle følge Chael Sonnen ind til octagon’en mod Michael Bisping, han har også lavet en flot MMA demonstrationsvideo med Rener Gracie, og så er han selvfølgelig “straight edge and better than you” samt “the best in the world” og selvfølgelig WWE champ. Desuden er han lidt af et hovsa-missil på Twitter og skyder efter alt der rører sig. Blandt andet Chris “Beatdown” Brown, der ikke viser særlige tegn på anger i sin genforening med Rihanna. Forleden tweetede CM Punk: “I would like @chrisbrown fight somebody that can defend themselves” hvorefter han i sand FredNukes-stil kaldte ham en “turd”.
Det fik Chris Brown til at svare tøsefornærmet: “@CMPunk needs more followers. He’s such a leader! Not to mention the roids hes on has made it utterly impossible for him pleasure a women” samt “@CMPunk contact my assistant and I’ll have em send u an autographed pic for my biggest FAN!!!” Om han er fan eller ej, kommer CM Punk ikke ind på i sit svar, men til gengæld udfordrer han Chris Brown til duel i buret, hvor han lover at strangulere den unge ballademager…
Her er i øvrigt fornævnte instruktionsvideo hvor CM Punk og Rener Gracie genskaber Royce Gracie’s episke sejr over Dan Severn med triangle choke. Selvom Punk er i hvidt bælte har han årevis af BJJ bag sig…
Og her er et dejligt interview med Ariel Helwani om CM Punks forhold til MMA…