En af mine få deciderede helte i dansk rap (en liste der ellers primært tæller Kenneth K og Kenneth Kold) er Ataf Khawaja, der for mig repræsenterer fuld dedikation til hiphop som håndværk mens han ikke er bange for at skifte mellem forskellige genrer og udtryksformer. Og så er han kongesjov.
Det kan man selv få syn for sagen for i den nye SpolOpCast, hvor det netop er den Sorte Slyngel himself, der gæster. Han fortæller om sine nye projekter, der blandt andet inkluderer en ny video hver måned, hvoraf ovenpostede er den første. Desuden buster han et par nye vers og så er det en af de få gange, hvor nogen herhjemme har fået Atafs hiphop-historie fortalt fra start til slut, og det burde jo være grund nok til at hente podcasten.
Samtidig er det et studie i samtalemarkører, hvor Ataf konstant afslutter sine sætninger med “og så noget dér, forstår du?”, hvortil Spolopmageren pligtskyldigt svarer “jaja”, “nejnej” og “100%” indtil det nærmer sig det absurd komiske. SpolOpcast kan som sædvanlig aflyttes og nedlastes her.
Ha,ha, tak for omtalen, og jeg elsker at du lagde mærke til de “pligtskyldige svar”.