Dette var noget som episk og monumentalt som den første tagteam battle med skrevne rim på dansk jord. Det viste sig også, at det der skulle blive forskellen ikke så meget var hvem der havde de gode linier, for det havde bøde københavnerne, Eco og MCs Fight Night champen MC Ollie samt jyderne Adi og Callas. Derimod var det afgørende fordelingen og samspillet mellem rapperne, hvor det ene hold taggede smukt ud og ind, mens det andet havde fordelt rollerne mere tungt.

På forhånd kendte jeg stort set ingenting til Eco udover han aldrig er kommet særlig langt til MCs Fight Night, men det varede ligepræcis indtil han rappede: “Først var jeg sådan, hvad fuck er det du ligner?! / og han sagde: *jeg er bare fra bosnien-herzegovina* / og det er ikke fordi jeg vil tvære dig med diverse, fuck dig, din perker-linier / men dit fjæs gjorde din dame gav mig et blæs som serben-tiner / og jeg får den værste griner, når du bruger alverdens timer / på at fjerne mine spermlaviner fra din kærestes værelses gardiner / … og det er ikke fordi din mær hun ka’ li’ mig / men som resten af Københavns battle-rimere / har jeg haft hende nede på alle fire, mens jeg plettede på hende som en dalmatiner” før jeg indså, at han bestemt ikke bare var dødvægt i crewet. Faktisk virkede han som holdkaptajn i store dele af battlen, men samspillet med en velrappende MC Ollie kom aldrig ud af fokus.

Der var ikke så meget samspil mellem Adi og Callas og det var egentlig synd, at de næsten havde valgt at dele deres runder op med et minut til hver. Især fordi de faktisk havde momenter med tagteam-glans. Da Adi lavede linien med “Din fucking spasser, det vigtigt med selvkritik, Eco har lavet en sang der hed “Gadekær” og synes selv det’ vældigt mesterligt, men har du hørt den?”, og Callas svarer nej, hvorefter han fortsætter “…det har jeg heller ikke,” er det noget af det der rammer hårdest, fordi dynamikken gør det kommer ud over scenekanten. Plus jeg forestiller mig, at de fleste andre af os heller ikke har hørt nummeret, sorry Eco.

Derimod kørte MC Ollie og Eco perfekt som tandem, der overlappede i hinandens rimsekvenser, men alligevel gav plads til begge rappere kunne improvisere. Deres theatrics, når de skiftede frem og tilbage i passagerne var superfede og gjorde samtidig, at de rene, hurtige rim-strukturer, som den jeg nævnede indledende, gik endnu klarere igennem. Desuden har de tydeligvis studeret de internationale kolleger og ved hvad der virker, som da MC Ollie råber “TID” efter første runde og bruger det som en del, eller da han påpeger, at det er dårlig stil af modstanderne at tale under deres vers (som vi allesammen ved er både okwerd and diz-respectful). Det var ret og slet forbilledligt tagteam-arbejde som alle fra Hart Foundation til Rockers må nikke anerkendende til. Eksempel:

Ollie: “…At du ikke slår os før den dag din kæreste opjusterer, jeres sexliv og dropper sine voksenbleer”
Eco: “Voksenbleer, så du mener den dag Callas må droppe toupeer?”
Ollie: “Ja eller den dag Paris har tomme cafeer”
Eco: “Jaja, eller den dag Biggie han kravler op af graven mens han kaster dobbelt-v’er”
Ollie: “Ja eller den dag min mormor får et job med at opdatere folks pc’er”
Eco: “Eller den dag, ej lad os bare stoppe det her… for som man ser er de mc’er lige blevet onduleret”
Ollie: “Så Århus, jeg håber I har nogen der kan obducere, for efter denne battle er de to mere døde end Steve Jobs’ ideer!”

Som nævnt betyder det bestemt ikke, at Adi og Callas manglede gode linier, specielt Callas rim om hvordan MC Ollie ikke burde have vundet MC’s Fight Night, der på besynderlig vis ender med Eco kun har en enkelt testikel tilbage som Cheddar Bob er voldsyret og smukt rimet. Men de kom ikke ligeså langt ud over scenekanten som københavnerne, heller ikke da de i en lidt mystisk slutsekvens indragede publikum. Det føltes altså som om de skiftedes til at være en mod to, og så er det bare en ulige kamp, der kæmpes.