Eternia lader Elzhi få kærligheden at føle – på nyt remix af et remake

Coveret til Eternias nye single (med ny frits) og det gode gamle ‘så så man lige mig og…Eternia’-billede

På det sidste har det mest omdiskuterede mixtapes velsagtens være Elzhi fra Slum Village’s “Elmatic”, hvor han over live-instrumenterede produktioner flipper numrene fra Nas’ klassiske debut “Illmatic”. Du kan læse mere og downloade det hos SpolOp. Jeg var ikke sååå imponeret af fortolkningerne, og især på MC’ing numrene som “Represent” og “Halftime” var der ikke meget nyt at spore. Men “One love” havde dog et nyt story-telling perspektiv, der gjorde det ret interessant. Det er nu blevet endnu mere spændende, da Eternia har valgt at tilføje sin egen vinkel på nummeret. Her på bloggen er vi store fans af den canadiske rapperinde, nu bosat i Queens, New York, Eternia.

Jeg har kendt hende en del år og interviewet hende til både Rapspot og DUBCNN. Hun udgav sidste år det rå, ærlige boom-bap album “At Last” og siden har vi ikke hørt nyt fra damen. Nu er det første pip fra hende så ude, og det fortsætter de gode takter. Med linjer som: “Until he got locked up.
And that would be about the same time I returned home and got Knocked Up. / Didn’t keep it – that would be an MTV Special story later / who’da thought, at the time, what I’d get into?! / Spawn of a criminal, the boys wanna talk /
Walk late, holdin’ hands in the park, then rip my skirt off / I scream, kick and punch – now he’s tremblin’ and sowin’ it up, yup.”
er der både flow, fortælling og indhold så det basker for skillingen.

Du kan downloade en extended version her, eller streame en kortere nedenfor.

Eternia “One Love” Remake Remix

[audio:onelove.mp3]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *