Den 19. december, kort før jul, var jeg på en dejlig oplevelsesrejse til Horsens. Jeg ankom usædvanligt planmæssigt med toget og gik gennem den snedækkede by, forbi fabrikken hvor de laver 3-stjernet salami og ud til Forum Horsens, hvor DPW lukkede dørene i hallen op for den 3. udgave af deres juleekstravanganza kendt som HARDCORE X-MAS…

Forum Horsens er et multisalskompleks af de større, og da dørene blev slået op, så de omkring flere hundrede blodtørstige tilskuere kunne myldre ind var alle stolene endnu ikke på plads, så det endte med høflig selvbetjening fra et par bredskuldrede lokalpatrioter. Apropos lokale, glimrede årets bruger fra årets by, Dopedog, ved sit fravær, men han var nok hjemme og barbere årets boller. Til gengæld fik jeg selskab ved ringside af King Hans, der kyndigt fortalte røvere fra tiden, hvor dansk wrestling var lig med Asbjørn. Fyffer pyffer.

Madsen fortæller PPV hvor skabet skal stå

Showet blev skudt i gang med lyddæmper af ring-announceren Final Count, der i dagens anledning havde trukket i skjorte og slips, men desværre virkede mikrofonen ikke. Flere gange under showet levede lyden slet ikke op til kampenes standard, hvilket var piværgeligt. Final Count blev hurtigt afbrudt af Mr PPV samt bysbarnet Madsen, der scorede et par cheap pops ved at sige han var på hjemmebane. PPV kom ud i rullestol og med krykker for at melde sig skadet til sin kamp senere på showet. Den købte Madsen ikke i første omgang, men da PPV nærmest flæbede ”jammen jeg er jo skadet” var der ikke meget at gøre, men Madsen lovede at se på en erstatning.

Rampage Brown og Robbie Dynamite sender Pierre ud i tovene

One Knight in Paris Vs Rampage Brown og Robbie Dynamite
Michael Knight og Pierre Le Prestee kom ud med nissehuer til de mange børns glæde, og med den letpåklædte feminine assistent Miss Mina til mange fædres ligeså. Til trods for en god start måtte de sig dog hurtigt se sig overmandet af Rampage Brown og Robbie Dynamite, der med især mange fede suplexes gennempryglede tyskeren og franskmanden. Michael Knight spillede i lang tid babyface in peril, men da Pierre blev hot-tagget ind fik han også bare en ordentlig omgang klø indtil Dynamite og Brown ramte deres finsher. Kampen havde go’ knald på, mange fede tagteam sekvenser, men mit indtryk er danskere har vanskeligt ved at engagere sig i kampe uden hjemlig deltagelse.

Falcon forsøger at flyve over Danmarks cooleste wrestler

Kool Krede Vs Falcon
Hætteklædte Falcon fra Skotland kom til ringen uden de store vingeslag fra publikum. Det var der til gengæld til ”Danmarks cooleste wrestler” Kool Krede, der med Hakkimm’s intro altid sætter gang i en fest. John Cena-gimmicket passede lige til de yngste blandt publikum og der blev taktfast råbte ”KREJE, KREJE” på udpræget trekants-dialekt. Falcon blev også buhet heftigt, og da en ”slå ham ihjel KREJE” vendte han sig irriteret og råbte ”I CAN’T UNDERSTAND A WORD YOU’RE SAYING!” Kampen var for lightheavyweight titlen, men hverken Falcon eller Krede for den sags skyld skiller sig ud som de mindste i forbundet. Der var dog et par nye moves fra Krede, der til sidst vandt i en ret lang kamp, der til tider havde momentum, men aldrig helt kom op at ringe.

Efter pausen havde Final Count lovet en overraskelse til de mindste. Det var selvfølgelig julemanden, der uddelte hardcore x-mas gaver til ungerne. Mr. PPV og Big Van Walter valgte dog at uddelte et lag prygl til ikke blot Julemanden, men også den skiltepark jeg havde med. Da tyske Van Walter, der er et ordentlig stort lokum, så at der stod ”Du bist Schwul” på et af mine medbragte skilte rev han ikke bare det, men også de 11 andre skilte i stykker og lod en kaskade af tyske fornærmelser regne ned over mig før han fortsatte med at tæve julemanden. Det hjalp Mr PPV i fin form ham med, og da Madsen så det, reinstatede han straks Mr PPV i aftenens main event.

Tank med godt fat i Søren Overgaard

Herefter entrerede Sidney Lee-wannabe’en Søren Overgaard arenaen til tonerne af Nik & Jay og med den evigt skydegale fotofrands Paparazzo vimsende omkring sig. Han leverede en åben udfordring til alle tilstedeværende og selvom et par fuldvoksne Gårdmand Bjørn kopier meldte sig på lægterne hev han alligevel en langlemmet knægt med rastahår ind i ringen. Det skulle han aldrig have gjort for pludselig lød Drop Kick Murphy’s I’m Shipping Up To Boston, og vi ved jo godt alle sammen at det er temaet til Zulu Comedy Fight Club Tanks entrance musik. Den høje århusianer røg også til ringen iført sin karakteristiske gi, og leverede juling til Søren Overgaard meget a la den han fik til showet i royal rumblen i Voxhall. Paparazzo prøvede at blande sig men blev dropkicket til jorden af den unge publikummer med krøllerne. Overgaards lyserøde bandana røg også ud af ringen og jeg fangede det til min unge sidemand (ikke Hans), så måske er det gimmick begravet nu.

Axel Dieter Jr sætter garnet en sidste gang

Axel Dieter Jr & Sonne Vs Fred Talent & Thorn
Først skulle vi se endnu en tagteam kamp. Denne gang med det nye team Dieter Jr og Sonne, der i dagens anledning havde iført sig en voldgrim karrygul læderjakke. Fred Talent (fra HADSTEN) og Thorn havde fået deres sag for, og Dieter Jr og Sonne begyndte metodisk at kicke deres ass. Specielt da Axel Dieter Jr lavede en bulldog fra toprope mens han råbte ”FUCK YOU DENMARK” kom publikum godt op at køre. Thorn og Talent røg da også ned med nakken, da Sonne scorede hvad der må være hans første pin i DPW. Det var Thorn tydeligvis utilfreds med, og overfaldt unge Fred på det groveste. Det bifaldt en ukendt personage – der på ingen måder havde ligheder med Paparazzo – og tilbød at tage Thorn under sine vinger på vej til toppen af DPW. Det skulle resulteret i et monster heel-turn, men desværre er folk ret ligeglade med Thorn og desuden råbte King Hans og jeg taktfast ”vingerne – vælg vingerne”, så der kom aldrig den store respons.

Thorne klædt i rosenrødt

Da Mack Vs Justin Thorne
Justin Thorne kom ind iklædt trikot med smukke roser og blev selvfølgelig rasende, da publikum skraldgrinede af ham. Tysk-ghanesiske Da Mack fik som altid god respons, men da kampen kom i gang døde energien lidt. Der var ellers god wrestling, men Da Mack har brug for en lidt mere spændende modstander for rigtig, at folde sig ud. Han vandt dog, hvilket gjorde børnene glad, der strømmede til for at få autografer, gå i optog, eller hvad børn nu strømmer til for.

Mr PPV har godt fat i Madsens ben

Chaos og Michael Madsen Vs Big Van Walter og Mr. PPV
Aftenens mainevent var jo grudgematchen mellem Madsen og PPV, hvor de to kommenterende kamphaner tørnede sammen med assistance fra Chaos og Big Van Walter. Mr PPV spillede den kujon-agtige heel, og ville hverken i ringen mod Madsen eller Chaos med mindre de var godt nede i sølet. Det ville Big Van Walter til gengæld og han tævede modstanderne efter forgodtbefindende. På et tidspunkt lavede han et Ric Flair chop på Madsen, som jeg er ret sikker på man kunne høre ude på parkeringspladsen, og ikke på grund af Woo-råbet. Chaos har tillagt sig en vane med at råbte YIHUU! når han slammer sin modstander. Det virker meget godt, når der er knald på, men i de stille sekvenser er det lidt fjollet. Det hele endte i en stribe run-ins, først fra Rampage og Dynamite og senere fra showets faces. Midt i det hele fløj Big Van Walter ned over Madsen, og Mr PPV kunne score sejren over sin ærkefjende. PPV blev på eller anden måde slået bevidstløs, hvilket resulterede i Miss Mina, manageren fra tidligere, fes op i ringen og med en hårtrimmer barberede PPV halvskaldet til publikums store fornøjelse. ”Skal vi ikke synge en sang for Mr PPV”, råbte Madsen, hvorefter vi skrålede højt for træets grønne top mens showet sluttede af.


Mr PPV går fra ordentlig klog til ordentlig skaldet

Alt i alt var Hardcore X-Mas 3 i Horsens ikke et show med de store resultater, men til gengæld med god stemning og underholdning. Anden halvdel var klart bedst, jeg synes to kampe er alt for lidt før pausen, selvom der godt nok var lidt happenings i starten. For mig var åbningskampen samt Axel Dieter Jr & Sonne Vs Fred Talent & Thorn højdepunkterne, men jeg tror med bedre lyd, ville stemningen have været mere intens. Tag-kampen til sidst var lige forvirrende nok til at være main-event, men så længe crowden kan sendes hjem i godt humør, er der ingen skade sket. Under alle omstændigheder, er det altid en oplevelse, at være til DPW, og se wrestlerne give sig fuldt ud for en sport på vej op ad. Og stadig nok den bedste oplevelsesrejse til Horsens…ever.

Mere info på Slagmark.com og danskprowrestling.dk