Eftersom jeg anbefalede en bog forfattet af en dame sidst, og også gør det næste gang, tænkte jeg i ligerettens navn, at jeg ville gå i den modsatte grøft. Derfor hev jeg Lars Bukdahls poesi-antologi ”Digte til drengene” ned fra hylden, hvori den digtende anmelder har udvalgt 200 siders digte til drenge blandt sine personlige danske favoritter. Her er hans manifesto, over hvordan han har plukket sprogblomsterne…

Lars Bukdahl er vel primært kendt som Weekendavisens poesianmelder, hvor han sætter en ære i at skrive anmeldelser, der både i stil og sprog går i dialog med værkerne. Eksempelvis indeholdt nogle af hans filmanmeldelser ”spoilers” for, vil jeg tro, at mime stilen hvorpå der bliver anmeldt på imdb. Bukkie vr heller aldrig bleg for at beefe med hverken digtere eller anmeldere, og han er på en gang temmelig højpandet og samtidig nede med det nyeste, sygeste. Det resulterede i, at han i starten af årtusindet dækkede dansk rap og særligt Jokeren intensivt, og sågar holdt foredrag med ham. Siden virker det som om Bukkies affære med rap er kølnet lidt, han har sikkert ikke opdaget Khal Allan, men i 2002 var forholdet stadig hedt, hvorfor det overrasker lidt, at der kun er blevet plads til ”Definitionen af en stodder” i udvalget.

Det betyder heldigvis at der er plads til så mange ”andre” dejlige digte, og når det første ord man møder i antologien er ”gadebandelederen”, ved man, at man ikke er helt på udebane. Alle klassikerne fra Turélls Karma Cowboy og Leths sportsdigte er der selvfølgelig, men der er også blevet plads til mindre kendte digtere som den fabelagtige fabulator Eske K Mathiesen og kassefantasten Louis Jensen. Det giver både en del pondus til undergrunden at være kommet til højbords og samtidig ser man gode gamle Åkjær og Sofus Claussen i et andet, mere legende lys, når de står skulder ved skulder med en bandende og svovlende whisky-hyidest. Et par digte er skrevet særligt til antologien, men det er som (op)samling at den har sin styrke.

Man går selvfølgelig glip af noget, når man skærer 50% af digterne og digtekunsten fra på forhånd. Der er ingen fintfølende Pia Taftdrup og min personlige GOAT Inger Christensen lever heller ikke op til manifestet. Fortænkte Kirsten Hammann og Helle Helle kunne jeg godt have undværet, men indslaget fra Pia Juul er sublimt, og jeg synes det er fint Bukdahl har vurderet at det ikke er kønsdelene der deler digterne. Den største anke er sådan set at Bukkie for en gang skyld har været så uvant ydmyg ikke at tage sine egne digte med. Han skriver i den klassiske Túrrell/Laugesen tradition med et skud Halfdan, og hans sprogeksperimenter forener flot blære- og drengerøven. Tjek den velbetitlede digtsamling ”Rimses den ene og Remses den anden” ved lejlighed – den er grov, men den er sjov.

Jokeren og Bukdahl siger word…booty.